Delivery Inc


21-07-2023

I Delivery Inc administrerer du et Uber-lignende transportfirma i en storby, hvor du skal sikre at passagerer, pakker og fastfood bliver leveret rettidigt.

Man spiller på et stort kort, hvor man dirigerer sine køretøjer rundt og forsøger at løse alle de opgaver, der kommer ind. Og det stiller krav, for nogle passagerer vil køre i luksusbil, imens andre ikke har noget imod at dele pladsen med andre. Nogle ting fylder meget og man skal heller ikke transportere en isdessert i en bil med opvarmede sæder.

Spillet foregår i runder, hvor man mellem hver runde eller dag, kan administrere sit transportfirma ved at købe nye køretøjer og hyre nye ansatte, som alle har fordele og ulemper.

Og det bedste er, at spillet integrerer til en online kort-tjeneste, så man kan vælge at spille i stort set alle byer i hele  verden - jeg har skam både kørt i København og i Køge.

Grunden til jeg ikke giver over 3 stjerner, er at spillet er meget repetitivt og når man har spillet 5-10 runder, så tjener man allerede så meget, at man kan købe og hyre hvad og hvem man vil.

Men hvis du har en indre logistiker i maven, så er det altså sjovt at jonglere alle køretøjerne rundt i byer man kender i forvejen.